Det kan være tungt at snakke om penge, men det er både vigtigt og sundt, særligt for unge.
Lommepenge kan være et rigtig godt redskab til at give børn en forståelse for opsparing og forbrug, og giver også gode muligheder for at starte samtaler om økonomi generelt, men der er også mange andre situationer i hverdagen, hvor man kan få kringlet økonomi ind i samtalen.
Få for eksempel kringlet økonomi ind i samtalen når:
- I er ude at handle: Diskutér for eksempel med barnet om det bedre kan betale sig at købe en bakke med 6 æg, eller en bakke med 10 æg, som barnet måske normalt ikke ville tænke over.
- Når I kører i offentlig transport, kører i bil eller når I cykler: Snak om hvad de forskellige transportmidler koster og hvorfor.
Men hvordan skal man egentlig formulere og forklare sig bedst, for at de unge får mest mulig læring om penge i hverdagen?
- Formulering: Hvis de unge beder dig om at købe noget til dem, eller hvis de vil have noget dyrt, så forsøg ikke at bruge formuleringer som ‘nej’, ‘vi har ikke råd’ eller ‘det er spild af penge’.
- Forståelse: De ovenstående formuleringer får ikke de unge til at forstå, hvorfor der ikke er råd, da det for dem måske ikke er spild af penge og ville være pengene værd i deres optik.
- Forklaring: Det er en god idé at forklare dem, hvis de for eksempel vil have en ny telefon, at så har I ikke råd til at komme på familietur i weekenden. På den måde kan barnet bedre vurdere værdien af forskellige ting, og om det er det værd.
- Diskutere: Snak også med de unge når I handler ind - diskutér om det bedre kan betale sig at købe en bakke med 6 æg, eller en bakke med 10 æg, som de måske normalt ikke ville have tænkt over.
At snakke åbent og ærligt om økonomi, kan også hjælpe de unge når de bliver ældre, så de tør at spørge om hjælp og få råd, i stedet for at skjule deres eventuelle bekymringer og problemer for alle.
Vi håber at I får startet de økonomiske snakke derhjemme.